Regeringen vil styrke 100 skoler i dansk og matematik – men eksperter advarer mod hurtige løsninger

Den nye undervisningsminister Magnus Heunicke (S) vil løfte fagligheden i den danske folkeskole med særligt fokus på de 100 skoler, der klarer sig dårligst i dansk og matematik. Målet er at styrke elevernes basale færdigheder, så færre forlader skolen uden at kunne læse og regne tilfredsstillende.

Regeringens plan lægger op til, at indsatsen skal begynde i 2027, men det er endnu ikke besluttet, hvilke skoler der bliver omfattet, eller hvor mange midler projektet får tildelt.

Initiativet møder opbakning fra SDU-professor Ane Qvortrup, som forsker i faglighed i folkeskolen. Hun vurderer, at det er positivt at rette fokus mod de skoler, der er hårdest ramt, både fordi det kan mindske ulighed og give viden om, hvordan fagligheden kan løftes bredere.

Også Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, bakker op om intentionen, men understreger, at indsatsen kræver langsigtet planlægning og tilpassede løsninger til den enkelte skole.

Samtidig advarer både forskere og skoleledere mod at tro, at såkaldte turboforløb alene kan løse udfordringerne. Ifølge Ane Qvortrup kan intensive undervisningsforløb give hurtige resultater på kort sigt, men effekten holder sjældent i længden. Dorte Andreas peger på, at der ikke er tale om et quickfix, men en proces, der kræver tid og forebyggende arbejde.

Magnus Heunicke understreger dog, at regeringen vil anvende tiltag, der er dokumenteret effektive, og at man ikke vil acceptere, at elever forlader skolen uden basale færdigheder. Samtidig fremgår det af regeringsgrundlaget, at hele børneområdet skal tilføres fem milliarder kroner.

Faktaboks

• Regeringen vil løfte fagligheden på 100 skoler fra 2027
• Fokus er dansk og matematik i folkeskolen
• Magnus Heunicke (S) er undervisningsminister
• Skolerne udvælges blandt de dårligst præsterende i landet
• SDU-professor Ane Qvortrup støtter fokus, men advarer mod kortsigtede løsninger
• Dorte Andreas er formand for Skolelederforeningen
• Turboforløb vurderes at have begrænset langsigtet effekt
• Regeringen vil bruge “alt, vi ved, virker”
• Hele børneområdet skal tilføres 5 mia. kroner ifølge regeringsgrundlaget
• Projektet er endnu ikke fuldt ud konkretiseret (skoler og økonomi ikke fastlagt)