Nye ringe og GPS-sendere skal kortlægge danske storkes første leveår

Danske storkeunger bliver nu udstyret med ny teknologi, der gør det muligt at følge deres bevægelser tæt fra reden og ud på den lange rejse mod syd. Initiativet omfatter blandt andet unger i Smedager, Rens, Abild og Gundsølille, hvor ringmærkere monterer både nye plastmærker og GPS-sendere.

De såkaldte ELSA 1-ringe erstatter de traditionelle aluminiumsringe. De er mere synlige og placeret højere på benet, hvilket gør dem lettere at aflæse i naturen. Samtidig får udvalgte unger en ELSA 2-sender, som via mobilnettet sender data om fuglenes position, højde og bevægelsesmønstre.

Projektet er udviklet i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum og organisationen Storkene.dk, hvor formand Mogens Lange Petersen er blandt de centrale aktører. Ifølge projektets deltagere markerer teknologien et vigtigt skridt i forståelsen af storkenes liv.

Dataene forventes at give indblik i ungernes første flyveture i Danmark og deres senere træk mod syd. Samtidig kan forskere få bedre forståelse af, hvor og hvorfor mange storke mister livet – ofte allerede i løbet af deres første migration.

Storke er udsat for flere risici, herunder højspændingsledninger og åbne gylletanke. Med den nye teknologi håber forskere at kunne identificere kritiske tidspunkter og områder, hvor fuglene er særligt sårbare.

De første GPS-sendere monteres i disse dage, og i løbet af de kommende uger vil flere danske storkeunger blive en del af projektet.

Faktaboks:

• Nye ELSA 1-ringe og ELSA 2-GPS-sendere anvendes for første gang i Danmark
• ELSA 1: Synlig plast-ring placeret midt på benet
• ELSA 2: GPS-sender, der sender data via mobilnettet
• Lokationer: Smedager, Rens, Abild og Gundsølille
• 25 storkeunger får GPS-sendere i første omgang
• Projektet involverer Storkene.dk og Statens Naturhistoriske Museum
• Data bruges til at kortlægge ruter, adfærd og dødsårsager
• Mange storke dør under første træk mod syd pga. bl.a. højspænding og gylletanke